Maizena

Grove pølsehorn

 
1 pk. Maizena® Grovboller

3½ dl lunkent vand
150 g chorizopølse
i mindre strimler

200 g peberfrugt i små tern
Sådan gør du:
Tilbered dejen efter anvisningen på pakken, men tilsæt pølse og peberfrugt, inden melet røres i.
Ælt dejen godt igennem, inden den stilles til hævning i ca. 25 min.

Del dejen i 3 stykker og rul hvert ud til en flad rund bund. Skær den over på langs og derefter på tværs, så der dannes 4 trekanter – rul hver trekant fra den brede ende så det bliver til et horn.

Læg dem på en bage­plade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 25 min. Bag hornene i en 200 °C varm ovn i ca. 12 min. eller til de er gennembagte.

Server til en dejlig suppe eller gryde­ret, som et lækkert mellemmåltid eller i børnenes madpakke.