Maizena

Rosmarincookies

 
Ca. 24 stk.

150 g Maizena® Majsstivelse
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
120 g rørsukker
100 g OMA Flydende margarine
1 stort æg
50 g grofthakkede hasselnødder

1-2 spsk. finthakket
rosmarin tørret eller frisk

Evt. 1-2 spsk. Vand
Sådan gør du:
Hvedemel, majsstivelse, rørsukker og bagepulver blandes godt sammen. Margarinen tilsættes melblandingen under omrøring. Rosmarin og æg piskes sammen og æltes i melblandingen sammen med hasselnødderne.

Saml evt. dejen med lidt vand og rul den til en pølse. Skær dejen i 24 stykker og form dem til små runde kager ca. 1 cm tykke. Bag kagerne i en 180 °C varm ovn i ca. 15-18 min., eller til de er gyldne og gennembagte.

Tips! Kan opbevares i længere tid i tætsluttende dåser.