Maizena

Lam med couscous

 
Til 4 personer

Ca. 400 g lammemørbrad eller filet
Milda flydende margarine til stegning
2 løg i tynde både
3 fed hvidløg
3 store gulerødder i passende stykker
2-3 tsk. god karry
1 tsk. kanel
3 tsk. spidskommen
2 tsk. stødt koriander
4-5 dl grønsagsbouillon
1 flaske Cremefine til Madlavning 7 % eller 15 %
1 pose tørrede abrikoser
75 g hele smuttede mandler
Salt og friskkværnet peber
Maizena® Lys Jævner
Ca. 3-4 dl couscous
Frisk koriander
Sådan gør du:
Skær lammekødet i tern og brun stykkerne i lidt fedtstof. Tilsæt løg, hvidløg og gulerødder og svits det hele med i et par minutter. Tilsæt karry, kanel, spidskommen og koriander og vend det hele godt sammen.

Tilsæt mandler og abrikoser og hæld bouillon ved, lad retten småsimre i ca. 30 min. Hæld Cremefine i og kog op, tilsæt Maizena® Lys Jævner efter behov. Smag evt. til med salt og peber.

Tilbered couscous efter anvisningen på pakken og vend frisk koriander i. Server lammet sammen med couscous.